Varde Kasernes historie.

23. okt 1953 -

Optakten

Efter 2. Verdenskrig stod Danmark tilbage med kaserner, der var nedslidte og utidssvarende. Det blev derfor i 1948 besluttet, at der skulle bygges nogle nye kaserner bl.a. til Artilleriet. Og disse nye kaserner skulle ligge spredt på grund af faren for en atomkrig, deraf øgenavnet atom-kasernerne. I Esbjerg kæmpede man meget for at få den nye kaserne til byen. Esbjerg havde i forvejen en militærlejr (bygget af tyskerne i 1942), og denne overtog Artilleriet efter krigen med navnet Artillerilejren i Esbjerg, hvor bl.a. 8. Artilleriafdeling nu havde til huse. Lejren var ved overtagelsen meget nedslidt og utidssvarende.

I Varde kæmpede man ligeså, idet statslige arbejdspladser, lige som i dag, var meget eftertragtede. Varde gik i 1951 af med sejren, idet man tilbød at bygge 80 – 90 lejligheder (med stats og kommunelåns garanti) ved jernbanen, og af disse var de 60 lejligheder forbeholdt befalingsmænd med familier. Der var stor boligmangel i efterkrigstiden. Varde stillede også kaserneareal og terræn til rådighed for Forsvarsministeriet, dette areal blev der først betalt for i 1959.

Den 23. oktober 1953 marcherede 4. Feltartilleriregiment (oprettet i Århus i 1951) så ind i en flagklædt by, hvor de på torvet blev modtaget af byråd, byens embedsmænd, Hjemmeværn, lotter, og soldaterforeninger der stod opstillet udfor hotel varde på torvet. Det var en stor begivenhed, at få en garnison til byen. Oberst Kjartan Pedersen med Borgmester Chr. Jensen skridtede fronten af, og derefter var der tale af obersten samt borgmesteren. Da paraden var færdig, drog alle indbudte gæster til kasernen. Obersten modtog herefter officielt kasernen fra forsvarsministeriet, til tonerne af ”Her kommer Jens med fanen” gled Dannebrog til tops. Gæsterne blev herefter vist rundt på kasernen, og sluttede af med kaffe og the i kostforplejningen.

Til aften fik soldaterne en velkomstmiddag bestående af koteletter, øl og is til dessert. Derefter drog de til Arnbjerghallen, hvor borgmesteren på byens vegne bød velkommen med kaffe, kage og derefter underholdning. En festlig aften hvor der deltog ca. 800 mennesker. Kasernen var samme dag og dagen efter åben for byens borgere i tidsrummet kl. 14 – 1700.

Nye skikke, byen kan:

Der var ikke fuld overensstemmelse imellem det, som de nytilflyttede familier fra Århus området kom med, og det der var god tone her i Varde:

  • At man ikke straks busede på, når værtinden bød ”Vær så god”.
  • At man ikke uden videre kunne skåle, men at det var værten der styrede slagets gang, sådan at alle fik lige meget at drikke.
  • At kort spil om penge ikke var en leg for drenge.
  • At ikke alle priser i alle butikkerne var rigtig faste, for der kunne forhandles, men overalt blev de nyankomne alligevel hjerteligt modtaget.

Vejen til kasernen var en beskeden, hvælvet, smal kommunevej med grus rabatter, og denne var alt for lille til den militære og civile trafik der gik til og fra Esbjerg. Da borg-mesteren kendte forsvarsministeren, søgte han hjælp der. Da spørgsmålet fra ministeren lød ”hvad kan sådan et stykke vej koste?” svarede Borgmesteren, idet han som god vestjyde var klædt på til opgaven ”1/2 million kr.” og svaret fra ministeren var, at sådan en klat penge finder vi nok i et hjørne. Borgmeteren tog hjem, og vejarbejdet blev straks iværksat.

Det var andre tider end i dag!

Regimentet 1951:

Regimentet er oprettet den 01. november 1951 som 4 Feltartilleriregiment i Århus. Grundstammen i regimentet er 3. Batteri, 7 Artilleriafdeling, og regimentet kan herigennem føre sin historie tilbage til 1842. I regimentet indgår 10, 11, og 24 Artilleriafdeling.

Dette var også året, hvor den Amerikanske Marshall hjælp – låne leje aftale trådte i kraft, og der tilgik til Artilleriet over de næste år, 17 fly, ca. 300 artillerikanoner, af typerne 105 mm, 155 mm, 203 mm haubits samt 155 mm kanon, alle med køretøjer og materiel. Der var derfor i disse år en meget stor uddannelse, og øvelses aktivitet på alt dette nye materiel.

I perioden 1951 – 60 var der også i alle årene en overvældende øvelsesaktivitet med genindkaldelser, herudover kom de store årlige øvelser hvor der deltog over 10.000 soldater hver gang. Alt dette samtidig med at regimentet i perioden også var under flytning til Varde, en presset tid.

Regimentet 1952:

Den første Nato øvelse i Vesttyskland ”Main Brace” i september måned startede med at Artilleriet passerede grænsen feltmæssig, taktisk og med krigsmæssig lygteføring, for med resten af enhederne fra danmark at slutte sig til den Dansk/Norske Tysklandsstyrke syd for Ejderen. Dette var ikke sket siden 1864. De danske styrker der var udlagt med den danske brigade i Tyskland havde kun passeret grænsen i transportkolonner.

Kasernen 1952:

Kasernen var på 25.780 m2 bebygget areal, og 6.414m2 udnyttet 1. sal og tagetage samt 2.816 m2 kælder, hvoraf en del var indrettet som beskyttelsesrum. Bl.a. var der i kælderen til bygning 2 indrettet lokaler til en fuld kommandostation, med installationer til rensning af luften for giftige gasarter.

Normal indkvarteringskapacitet var på 42 enkeltmandskvarterer, 140 dobbeltkvarterer, til officerer og befalingsmænd, samt 68 belægningsstuer a 10 mand. Derudover rådede kasernen over 11 tjenesteboliger til regimentschefen, og gifte officerer. Af disse var 2 dog forbeholdt til kasernemesteren samt varmemesteren.

Fuldt udnyttet kunne der indkvarteres 1360 menige, idet der så var 20 mand indkvarteret på stuerne. Infirmeriet havde plads til 27 patienter.

Regimentet kom også med sin egen ged, som efter sigende var en hadegave fra moder-regimentet i Århus. Geden fik opsat en stald ved kantinens kartoffelkælder, geden var regimentes frontfigur, og var med i skydelejr, den deltog i parader, marcher gennem byen m.v. geden havde et regimentsskilt om halsen under disse begivenheder.

1955 Ved søen i Oksbøllejren, Bent Bur, Regiments geddepasser, med transportabel stald.
1955 Ved søen i Oksbøllejren, Bent Bur, Regiments geddepasser, med transportabel stald.

Regimentet 1958:

Den 01. april blev Artilleriflyvebatteriet oprettet, den havde base på flyvestation Vandel, og stod som en uddannelsesenhed under regimentet. Batteriet var oprettet efter amerikanske forhold og skulle støtte artilleriet i deres skydninger, med kurrer flyvning, samt rekognos-cering for hæren. Batteriet var normeret med 16 af denne type fly. Flyet var en del af Marshall hjælpen – låne leje aftalen fra USA. Flyet var et høj vinget monoplan med lærredsvinger på stålskelet og med plads til 2 personer, det havde en 90 hk. motor uden generator, og det var derfor ikke udstyret med navigationslys og radio.

Piper L-18 C Super Cup
Piper L-18 C Super Cup

Den 21. november fik regimentet overdraget sin nye fane, som Sønderjyske Artilleriregiment, og regimentet bestod nu af fire Artilleri-afdelinger, og en række specialenheder, bl.a. et Stabs – og Målopklaringsbatteri til Jyske Division.

Et batteri lag fra 155 mm kanon
Herover et batteri lag fra 155 mm kanon.

Kasernen 1972:

Kasernen der i 1953 var bygget til trukken Artilleri, blev i 1970-72 udbygget med vaske- og parkpladser, 1,6 km betonspor blev anlagt ud til øvelsesområdet, derudover blev der påbegyndt en miniature panser mål bane for kampvogne. Så årene har været præget af en del byggeri samt rokeringer inden for kasernen.

Af Artillerienheder var der nu 6 Artilleriafdeling med hver et stabsbatteri og 2 kanonbat-terier, som hver bestod af 6 selvkørende kanoner af typen M109. afdelingen havde kontraktansatte. Af mobiliseringsafdelinger var der 7. 10. 11. og 24. Artilleriafdeling alle med trukne kanoner af typen 105 mm, og 155 mm haubits.

Selvkørende 155 mm haubits M109
Selvkørende 155 mm haubits M109

Denne type tilgik i 1966, og den gør (dog stærkt modificeret) i dag stadig tjeneste. Derudover var også 3 kampvognseskadron fra Fynske Livregiment med 8 stk. Centurion kampvogne på kasernen.

Kasernen 1973:

10. Artilleriafdeling står for den nye konstabel-grunduddannelse der startede med første hold den18. august. Hæren gik nu herefter primært over til at bruge stampersonel i de næste 12 år.

Kasernen 1974:

Den 20. februar blev Artilleriets Befalingsmandsskoler lagt sammen med Artilleriskyde- skolen, og flyttet til Varde under navnet Hærens Ildstøtteskole, som en selvstændig skole på kasernen. Den 01. august 1975 blev regimentet og skolen sammenlagt under navnet Sønderjyske Artilleriregiment/ Hærens Ildstøtteskole. Navnet og organisationen er flere gange siden ændret.

Artilleriets Befalingsmandsskoler blev oprettet 01. april 1923. Der havde dog før den tid været skolevirksomhed ved artilleriet. I 1768 oprettedes Artilleriskolen, og i 1816 ”det kgl. Artillerikorps Underofficersskole”, navnet blev senere ændret til Elevskolen, der igen blev nedlagt i 1912. Skolerne blev i 1923 sammenlagt til ”Feltartilleriets Befalingsmandsskoler”, idet der nu også blev uddannet Luftværnsartillerister. Skolerne lå først på Bådsmands-strædes kaserne i København. Under krigen 1940 – 45 i Randers og Holbæk, indtil de i 1952 flyttede til Ringsted.

Artilleriskydeskolen er oprettet 01. april 1923. Før den tid, og indtil 1892 havde der været afholdt ”Artilleriets Skydekursus”. Skolen stod for efter- og videreuddannelse af Artilleriets officerer samt stabsofficerer fra andre våbenarter og værn.m Skolen stod også for arbejdet med videreudvikling af artilleriet og nyanskaffelser af materiel. Skolen foretog forsøg, bl.a. prøveskydning med alle nye typer kanoner, og krudtpartier, projektiler samt brandrør.

Kasernen 1990:

Den 2. januar rykker 14. Luftværnsmissilafdeling fra Skive ind på kasernen, samme dag afholdes der modtagelsesparade, Afdelingen var nu divisionsluftværnsafdeling foruden at den var skoleafdeling for Hærens Artilleriskole. Luftværnsartilleriet blev nedlagt den 31. december 2009 med en parade på Varde Kaserne.

Skydning med REDEYE luftværnsmissil.
Skydning med REDEYE luftværnsmissil.

Kasernen 1995:

Var året hvor Forsvaret nu skulle indhente besparelserne fra den kolde krig, muren mellem øst og vest var faldet i 1989, og Warszawapagten blev officielt opløst den 01. juli 1991.
Den 06. april 1995 kommer regimentsarbejdsgruppens indstilling til sammenlægninger af regimenter. I den kan man læse at det så ikke er første gang Varde kaserne er i spil.

Jyllandsposten 06. april 1995
Jyllandsposten 06. april 1995

Historien vil blive opdateret...

Bjarne I.S. Odgaard Danske Artilleriregiment